VÆRTENS MINDSTE BROLØB

 Børneløb stor

 

BØRNELØB

I forbindelse med Værtens Mindste Broløb 2018 afvikles der to børneløb. Ruten og distancen er den samme, nemlig ca. 3,2 km. Men deltagerne er inddelt i to aldersgrupper 1) 3-7 år og 2) 8-12 år. Der tages tid, og vinderne i hver aldersklasse får en kontant præmie på 500 kr. hver. Herudover får alle deltagere et diplom, medalje og en værdikupon til køb af fx is eller læskedrik efter løbet.

Turen starter på P-pladsen ved Restaurant Vivaldi og går via rundkørslen ved Stejlepladsen ad Ved Broen til  Græshoppebroen. Ved Alleen drejer du til venstre og fortsætter modl molen, hvor du løber til højre og bag om Pandekagehuset til du igen befinder dig på molen. Herefter går turen langs kajkanten og bag om det tidligere Restaurant Kabyssen til og overGræshoppebroen. Herfra løber du langs stranden og drejer til højre ved Enø Steakhouse ad Lungskyst. Fortsæt godt og vel 200 m og drej til venstre ad Lungshave.Ca. 200 meter længere fremme  skal du bøje til til højre ad Lungsminde, hvorefter du kryser Enø Kystvej og løber ind på Fjordhusenes område. Følg skiltene og løb bag om 'negerhytterne' til den historiske 'pælesidder-plads', og sving til venstre forbi DUI-hytten til Enø Kystvej, hvor du drejer til højre og fortsætter til rundkørslen ved Stejlepladsen. Her holder du til venstre ad Enø Kystvej, og så er der ikke mange meter til opløbsområdet.

Praktiske oplysninger om løbet

Starttidspunkt: Lørdag den 8. september 2018 kl. 13.00

Deltagergebyr: Kr. 37,50 + administrationsgebyr til DGI, kr. 12,50 = i alt kr. 50,00    

Længde: Ca. 3,2 km.

Start:  P-pladsen ved Restaurant Vivaldi

Mål: P-pladsen ved Restaurant Vivaldi

Tidtagning: Ja

Præmier: Kontante præmier til vinderne i begge aldersklasser + lodtrækning om gavepræmier blandt alle deltagere.

Forplejning: Vand og frugt ved målområdet.

Færdselsregler:
Færdselsreglerne skal overholdes.
Du løber på eget ansvar. Det gælder også med hensyn til vejens beskaffenhed og trafikken.
Vores trafikvagter er der for at skabe sikkerhed og ikke for at standse trafikken. Følg derfor deres anvisninger.
Vær opmærksom på, at ruten ikke er lukket for almindelig trafik under løbet.

Ruteafmærkning: Ruten er afmærket med skilte placeret i højre side af vejen, og alle større kryds er bemandet med flagposter/trafikvagter.

Samaritter: Der er samaritter til rådighed ved målområdet.

Startnummer information:Senest torsdag den 5. september får alle tilmeldte deltagere eller holdansvarlige en mail med oplysninger om startnummer og starttid. Mailen skal medbringes, når du henter dit startnummer. 

Udlevering af startnumre:
Udlevering af startnumre sker fra løbskontoret, der er indrettet i et telt på det grønne område ved Kanalkroen i Karrebæksminde. Kontoret er bemandet fredag den 7
. september kl. 14-18, lørdag den 8. september kl. 8-15 og søndag den 9. september kl. 8-13.

Kom i god tid, hvis du først henter dit startnummer på selve løbsdagen. Det er dit eget ansvar, at du er klar, når starten går. 

Du kan godt hente startnumre for andre deltagere, men du skal huske at medbringe mailen med startnummer for den/de personer, der hentes for. 

Tilmelding

Et stor tak til vores sponsorer